Indretning af køkken-alrum

francesca tosolini DmOhItSo49k unsplash 840x385 - Indretning af køkken-alrum

Sponsoreret

I dag er køkken-alrummet det centrale omdrejningspunkt i de fleste hjem. Et køkken-alrum er et multifunktionelt rum, hvor man kan udføre aktiviteter såsom at lave lektier, lytte til musik og spise, samtidig med at det er her, hvor der bliver tilberedt dagens måltider.

Det er et rum, hvor man i mange hjem samles med sine gæster og sin familie. Køkkenalrummet er det rum, hvor mange familier bruger flest af deres vågne timer, når de er hjemme. Rummet skal derfor være indbydende, smukt, hyggeligt og selvfølgelig også praktisk. Det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvordan du indretter det multifunktionelle rum.

Akustikken

Den største udfordring i mange hjem er akustikken – særligt i et køkken-alrum. De mange glatte overflader, larmende maskiner samt rummets størrelse kan gøre, at det lyder som om, at du står midt på København hovedbanegård. Dette kan gøre det svært at føre en samtale, hvilket netop er meningen med et køkken-alrum.

Du kan for eksempel bryde lyden ved at lægge et tæppe under spisebordet, hænge lamper op eller sætte en reol op.

Køkkenø

Bordplads kan for mange være en vigtig mangelvare i et køkken og derfor noget, som man ikke kan have for meget af. Løsningen kan derfor være en køkkenø. Dette er en effektiv måde at få mere bordplads og opbevaring på samme tid. Inden du vælger køkkenø, skal du være opmærksom på, hvilke behov den skal opfylde. Skal den for eksempel bare fungere som ekstra bordplads eller skal den også rumme håndvask, opvaskemaskine og kogeplade? Og skal du have en emhætte, som sidder i komfuret eller skal den monteres i loftet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.