dec3 840x385 - Kunst og lysskulpturer på arbejdspladsen

Kunst er en komponent – på niveau med god luft, ergonomi og stille rum – der er vigtig at implementere i en virksomhed, når det kommer til arbejdsmiljøet og virksomhedens identitet. Det siges, at kunst i form af for eksempel lysskulpturer kan få medarbejdere til at sætte mere pris på deres arbejdsmiljø, mens de på samme tid bliver mere produktive.

Der er flere fordele ved at inkorporere lysskulpturer på arbejdspladsen, hvad enten det er i et mødelokale, i et fælles kontormiljø eller i receptionen. Lysskulpturer kan give mere liv på et kontor og skabe glæde.

Giver liv til åbne og lukkede kontormiljøer
I tilfælde af store, åbne kontorlandskaber eller rum kan du bruge lysskulpturer og anden form for kunst til at bryde og definere lokalet. De større og åbne rum muliggør brugen af unikke og innovative lysskulpturer og installationer for både at skabe lys og kunst til rummet.

Lysskulpturer kan også bruges som et samlingspunkt for frokost- og loungeområder, receptioner og mødelokaler, hvor medarbejdere samles for at lave ad hoc-opgaver, holde møder eller tage en pause.

Viser virksomhedens identitet og kultur
En virksomheds indvendige design viser, hvordan den ønsker at blive opfattet af sine ansatte og kunder. En virksomhed ønsker måske lysskulpturer, der afspejler, hvad de laver, og hvordan de gerne vil opfattes.

Lysskulpturer og anden form for kunst kan også være en effektiv brandingstrategi i forhold til, at de rette skulpturer fremhæver en virksomheds virksomhedsidentitet, historie, værdier og mission, mens det på samme tid skaber en hyggelig og afslappende stemning.

nov2 543x385 - Skønt, skævt og skørt julepynt sætter den helt rigtige julestemning

Julens traditioner kan godt føles lidt stive og kedelige – men sådan er det ikke, når Medusa julepynt pryder hjemmet! Medusa er nemlig både, sjovt, skørt og skønt at kigge på

Egentlig er Medusa en hæslig troldkvinde med hår, der er lavet af slanger. Men hvis man tror, at Medusa Copenhagen er et dystert foretagende, kan man godt tro om igen – Medusa Copenhagen er nemlig et finurligt og fantasifuldt univers, fyldt med sjove, skæve og nuttede figurer og nips. Medusas er ikke anderledes – også her er der skruet op for de skøre, små detaljer, for dejlige former og farver og for et univers, som kan omvende selv den mest stædige julehyggefornægter!

Juletræer, Rudolf .. og Dummedarius

Medusa julepynt har alle de velkendte og elskede figurer og symboler, lige fra skønne juletræer i alle størrelser, til de søde Hr. og Fru Rudolf, der gladeligt slæber gaver og nisser på ryggen.

Men helt i ånd med Medusas finurlige univers møder vi også lidt særegne figurer, såsom dummedarius, den julede dromedar, der agerer pakæsel for de tre vise mænd, og vi møder en lille, nuttet mus, der stikker hovedet op af en spand. Begge dele er en naturlig del af et farverigt og skønt krybbespil, som både børn og voksne vil nye at stille op og hygge sig med julen igennem.

Glem aldrig julestjernen

Hos Medusa Copenhagen er julestjernen også en vigtig del af julens pynt. Medusas smukke julestjerner fås både i guld og sølv, og fås i flere størrelser, som kan hænges på juletræet.

okt5 840x385 - 3 tips til den perfekte indretning af børneværelset

Mangler du inspiration til indretningen af børneværelset? Eller mangler du nogle gode råd til, hvordan du indretter dit barns værelse på den mest optimale måde?

Så skal du læse med her. Vi kommer nemlig med 3 tips til den perfekte indretning af børneværelset. Der findes ikke en facitliste med, hvordan du bedst indretter et børneværelse. Men det er vigtigt at huske, at det skal være et helle for dit barn, så han eller hun føler sig tryg der. Desuden skal det også få dit barn til at slappe af ved at skabe en rolig stemning, og derfor er det vigtigt, at du sørger for, at der ikke er for mange distraktioner. Samtidig er det også en god idé at skabe områder, hvor dit barn kan udvikle sig og udfolde sin kreativitet. Læs med her:

  1. Sørg for masser af plads til opbevaring

For at skabe et rum med ro, er det vigtigt, at både du og barnet hurtigt kan rydde op. Sørg derfor for at have skuffer og kasser med masser af plads til opbevaring.

  1. Skab små hyggekroge i børneværelset

Lav små hyggekroge, hvor dit barn kan udfolde sig kreativt på forskellige måder. Eller måske fordybe sig i en bog.

  1. Vælg et tema eller en rød tråd på værelset

Det skaber ofte også mere ro, hvis værelset har et tema eller samme farvenuancer. Har dit barn en yndlingsfigur, som for eksempel Gurli Gris, kan det danne rammen for temaet.  Klik her og se de mange muligheder: https://www.legeland.dk/shop/maerker/gurli-gris.

 

okt1 840x385 - Brug indrammede plakater i indretningen

Plakater hitter i indretningen år efter år, og det er der en helt særlig grund til. Det er nemlig en rigtig nem og hurtig måde at få kunst og farve på væggene – og så kan du få plakater i et utal af prisklasser. Der er nemlig noget for ethvert budget og enhver smag. Kunst siger rigtig meget om, hvem vi er, og hvad vi kan lide, men valget af rammer spiller faktisk også en stor rolle. Det kan få selv en billig plakat til at fremstå dyr og eksklusiv.

Sådan kan du mikse og matche rammer til plakater

Vælger du eksempelvis at lave en smuk billedvæg med plakatkunst, kan du skabe et monokromt look ved at lade alle plakater være sort-hvide isat helt ens sorte rammer. Må der gerne være mere spræl på kunsten, kan du mikse og matche plakater, lige som det passer dig. For at udtrykket ikke bliver for rodet, kan du igen vælge rammer i samme farve og stil. Synes du derimod, det giver et fedt spil og masser af variation, kan du også mikse dine rammer – vælg eksempelvis rammer med henholdsvis tykke og tynde kanter eller gå med rammer, der stikker ud, ved at vælge et par stykker i en anden farve eller materiale såsom aluminium. Tilsæt eventuelt en plakat eller to, der er hængt op med plakatlister, for et luftigt udtryk. Uanset hvad du er mest til, kan du finde rammer til plakater hos Plakatrammen.dk til fordelagtige priser.

okt2 1 840x385 - Sådan får du flere farver ind i din indretning

Er du typen, der går meget op i indretning og mode, så har du sikkert flere gange overvejet, hvilken stil du skal holde dit hjem i. Skal det være i de klassiske hvide, sorte og grå nuancer, der får indretningen til at se stilren og strømlinet ud? Eller tør du godt blande flere farver ind i indretningen? Farver er populære i indretningen i tiden, og derfor vil vi her komme med nogle tips til, hvordan du får flere farver ind i din indretning. Farver kan være med til at løfte vores humør, og det behøver ikke at ødelægge den gennemgående stil i dit hjem.

Find farverne frem i soveværelset

Soveværelset er et oplagt sted at lege med farverne. Prøv f.eks. at skifte dit sengetøj eller lagen ud med nogle mere farverige versioner. Køb lagner her. Hvis du er modig, kan du endda vælge nogle i forskellige farver og mønstre. Overvej også at finde nogle gardiner, der matcher, eller måske endda et lille tæppe, som du kan træde ud på med bare fødder om morgenen.

Mal en væg i stuen

Også i stuen er der mange muligheder for at få farver i spil. Her kan du gå all in og vælge at male en hel væg i en farve, der passer til dig og dit hjem. Det vil give en fin stemning til rummet, som samtidig kan understøtte den øvrige indretning og stil. Ellers kan du gå efter keramik, lamper og andet tilbehør i flotte farver.

Lav eksperimenter i køkkenet

Sidst men ikke mindst kan du også lege med farver i køkkenet. Vælg f.eks. matchende skåle, viskestykker og grydelapper i dejlige farver, som gør dig glad. Her kan du også overveje at male en bagvæg i en flot farve, som bringer liv og humør ind i rummet.

kunstige planter

Kunstige planter er måske ikke det første, der falder dig ind, når du tænker på planter i hjemmet. Måske er du en af dem, der tænker: Hvad i alverden gør kunstige planter godt for? De kan hverken hjælpe til at forbedre indeklimaet eller skabe liv – men der tager du fejl. Kunstige planter er selvfølgelig ikke det samme som rigtige planter, men de kan stadig være med til at tilføre dit hjem masser af personlighed og liv. Grønne, frodige planter giver nemlig associationer til naturen, uanset om de er ægte eller ej. Planter lavet af plastik er derfor idéelle til dig, der elsker naturen, men er en ren plantedræber. Eller til dig der har et badeværelse, der trænger til et pust af livet, men intet naturligt lys har.

Indret med kunstige planter

Kunstige planter laves i dag så overbevisende, at du nemt kan blive snydt. Nogle gange er den eneste måde at spotte dem på faktisk ved at gå hen og stikke en finger i jorden eller røre ved bladene – hvilket er helt perfekt til dig, der er en smule skeptisk overfor idéen, men alligevel finder den interessant. Men hvordan indretter du dig så med kunstige planter, så det ikke bliver for åbenlyst, at der er lavet af plastik. En god måde er ved at skabe balance ved at mikse dem med rigtige planter. Vælg eventuelt planter med tykke blade, da de skal have mindre vand eller bland de kunstige planter med kaktusser og sukkulenter, der kræver minimal pleje. På den måde kan du skabe en overbevisende indendørs jungle med en perfekt fusion af ægte og kunstige planter.

sept2 840x385 - Skab ro i hverdagen med akustiskløsninger

God akustik på arbejdspladsen er ofte afgørende for et godt, roligt og koncentreret arbejdsmiljø. AA Akustik sørger for, at den unødige larm bliver udskiftet med ro, så du og dine kolleger får mest muligt ud af hverdagen.

Førende inden for området

AA Akustik har stor succes indenfor rådgivning og montering af støjdæmpende løsninger, der i 15 år har skabt bedre arbejdsvilkår for mange. Blandt andet kontorer, lager- og produktionshaller, forskellig industri og institutioner, som børnehaver og skoler, har nydt godt af de smarte løsninger. Både voksne og børn har gennem årene fået glæde af de forskellige løsninger mod støj og dårlig akustik, der er med til at give en rolig hverdag. Men AA Akustik er ikke kun en gave for arbejdspladser og institutioner. Dit private hjem kan også få glæde af de akustiskregulerende løsninger, som blandt andet kan være med til at dæmpe lyden i rum, hvor der er højt til loftet – som i mange køkkenalrum og indgangspartier i moderne hjem.

Et ligeværdigt samarbejde

Når du eller din arbejdsplads ønsker et lavere støjniveau, er det bare at kontakte AA Akustik. Når du fremlægger dine ønsker, kommer firmaet med løsningsforslag udarbejdet af en akustikekspert. Før opgaven igangsættes, skal du selvfølgelig godkende forslaget, så det bliver et samarbejde mellem dig og AA Akustik. Du kan trygt stole på kvaliteten, når faguddannede håndværkere kommer og monterer løsningen hos dig. Er der ikke tid til forstyrrelser i hverdagen, står firmaets medarbejdere også klar til at udføre arbejdet i weekenden. Uanset hvilken løsning du vælger, giver løsningerne hos AA Akustik de bedste forudsætninger for en god og rolig hverdag, hvad end det er på arbejdspladsen eller i hjemmet.

 

aug1 1 840x385 - Gode tips til personlig indretning

Nogle gange kan man få en lyst til at lave om i hjemmet. Nogle gange skal der ske noget nyt, uden at det kræver en større renovering. Her kan en ændring eller en fornyelse i indretningen gøre underværker. Flyt rundt på dine møbler, køb nogle nye møbler, eller mal en væg. Pludselig kan din bolig se helt anderledes ud – netop det, som du søgte.

Indret med personlighed

Når du skal indrette din bolig, skal du indrette med materialer, som afspejler dig. Hvis du er tilhænger af en minimalistisk stil, findes der mange bud på gode møbler og andet nips. Du kan blandt andet undersøge Hay – og se på deres muligheder. Hvis du er til retro og en gammeldags stil, finder du nemt flere fine design.

Hvis du mangler vægpynt, kan billeder og lignende være ideelle. Og mere personligt bliver det ikke. Du kan med fordel lave en billedvæg, hvor der både indgår personlige billeder og neutrale, minimalistiske billeder. Sørg blot for, at væggen signalerer helhed.

Brug de samme farver og materialer

Om du skal indrette et enkelt rum eller en hel bolig, kan du med fordel lade de samme farvenuancer og materialevalg gå igen. Det er særligt pastelfarver, som har vundet indpas i de nordiske hjem. Når du skal vælge materialer, er det særligt træ, som er et hit. Og det gælder alle former, typer og farver. Sørg igen for at holde en rød tråd i din bolig.

Hvis du ønsker mere liv i din bolig, så køb en masse planter. Det gør en større forskel, end du måske skulle tro.

aug1 840x385 - Sådan indretter du soveværelset

Soveværelset – et rum, hvor du tilbringer mange timer. Størstedelen af timerne bruger du godt nok med lukkede øjne, men alligevel er rummet et af de vigtigste i boligen. Du skal synes, at det er hyggeligt og behageligt at være i soveværelset. Dette skaber de bedste rammer for at få en god nattesøvn, så du vågner op frisk og veludhvilet hver eneste dag. Vi giver dig her en guide til, hvordan du indretter dit soveværelse.

Klædeskabet – dekorativt eller masser af plads

Der skal selvfølgelig skabes plads i soveværelset til, at du kan opbevare alt dit tøj. Nogle foretrækker et klædeskab, der ser flot ud i rummet, mens andre blot ønsker så meget plads som muligt. Leder du efter et dekorativt klædeskab, er det yderst moderne med et tøjstativ. Her kan du hænge dit flotte tøj på, hvorefter det pynter i rummet. Har du i stedet brug for meget opbevaringsplads, er kommoder med brede skuffer eller store klædeskabe ideelle.

Sengen – køb en god en af slagsen

Sengen er den mest centrale del i rummet. Dog kan senge godt være dyre, men det bør ikke være et møbel, du vælger at spare penge på. Sover du dårligt om natten, kan det få konsekvenser for dit helbred. Køb derfor en god seng, der passer til din vægt og krop. Sengens hårdhed afgøres af din kropsvægt. Vejer du mere end 95 kg, er en hård madras og multipocket-fjedre ideelle, mens en hård madras og pocket-fjedre er for dig, der vejer mellem 75 og 95 kg. Vejer du mindre end 57 kg, bør du vælge en medium og enkeltfjedret madras.

Fremhævet billede 3 af de mest ikoniske eksempler på dansk indendørs design 840x385 - 3 af de mest ikoniske eksempler på dansk indendørs design

Dansk møbeldesign har en rig historie. Her er tre af de bedste eksempler.

Ægget

Ægget blev designet i 1958 af Arne Jacobsen. Jacobsen begyndte at kreere stolen i sin garage med syntetisk gips.

Resultatet er en unik kombination af enkelhed og modernitet med en funktionel form og fremtrædende buede linjer. Da den kom ud var Ægget virkelig unik i designverdenen.

Indlæg billede 3 af de mest ikoniske eksempler på dansk indendørs design Ægget - 3 af de mest ikoniske eksempler på dansk indendørs design

Det originale Æg står i lobbyen på Radisson Royal Hotel i København, Danmark. Mange designentusiaster besøger hotellet primært for at kigge på stolen.

Caravaggio lampen

Caravaggio lampen er et nyere bidrag til den store samling af historisk dansk design. Den er designet af Cecile Manz. Hængelampen er minimalistisk og alligevel unik.

Indlæg billede 3 af de mest ikoniske eksempler på dansk indendørs design Caravaggio lampen - 3 af de mest ikoniske eksempler på dansk indendørs design

Den sofistikerede og funktionelle belysning er perfekt til praktisk talt enhver form for rum og miljø. Caravaggio lampen giver stemning til rummet, og uanset position og højde undgår den at udsætte omgivelserne for direkte lys.

Y-stolen

Her er endnu en ikonisk dansk stol. Y-stolen er også kendt som “The Wishbone Chair”, og den blev designet af Hans J. Wegner i 1949. Efter 60 år er stolen stadigvæk i konstant produktion.

Y-stolen var en nyskabelse inden for både design og fremstillingsprocesser. Stolen var en katalysator for det skifte i møbeldesign, der kom i 50’erne.

Wegners inspiration til Y-stolen kom fra portrætter af danske handelsfolk, der sad på typiske kinesiske stole fra Ming-dynastiet. Det kræver ekspertise at lave Y-stolen. Den er skabt til at være både praktisk og visuelt attraktiv.

Alle disse produkter afspejler de skandinaviske designprincipper om funktionalitet, modernitet og minimalisme.